Vi ser ikke os selv som en ekstern leverandør, men som et aktivt supplement til jeres egen marketingafdeling. I er eksperterne i jeres brand, kunder og produkter.
Vores rolle er derfor ikke at erstatte jeres kompetencer, men at forstærke dem med kreativ og teknisk ekspertise samt give nye perspektiver, hvor det giver værdi.
Her er de fire faser, der sikrer, at vi rammer plet hver gang – både kreativt og økonomisk.
01
Konceptualisering
Inden vi overhovedet sætter den første streg i storyboardet, bruger vi tid på at forstå jeres vision, jeres målgruppe og de budskaber, som I gerne vil kommunikere.
Vi er ikke enige i, at kreativitet og kaos går hånd i hånd. Vi tror derimod på, at struktur er en forudsætning for de bedste idéer. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at sikre trygge rammer, hvor vi har klarhed omkring budgetter, deadlines og kreativ retning.
Nogle gange træder vi ind i et samarbejde med andre kreative bureauer, der har køreplanen klar og blot mangler vores filmiske øjne til at få konceptet helt i mål. Andre gange starter vi med et blankt lærred sammen med virksomheder, der har brug for en guidende hånd til at finde den helt rigtige retning. Uanset hvor vi hopper med på rejsen, er vi klar til at tage ansvar for en god proces allerede fra start.
- Idéudvikling og brainstorm
- Konstruktiv sparring
- Forventningsafstemning af workflow
- Fastlæggelse af budget og deadlines
02
Præproduktion og planlægning
Vi ønsker faktisk ikke, at det færdige resultat skal komme som en overraskelse for jer – uanset hvor positiv den måtte være. Vi vil hellere have, at I står tilbage med følelsen af, at I fik præcis det, vi aftalte.
Derfor går vi meget op i at lave tydelige storyboards og treatments, der tydeliggør og konkretiserer idéerne til virkeligheden.
En god film kræver et solidt praktisk fundament. Her bruger vi vores erfaring fra store fiktions- og dokumentarprojekter til at forberede os ned i mindste detalje. Ved at få styr på alt fra locationtilladelser til medvirkendekontrakter sikrer vi, at selve optagedagene bliver præget af overskud og kreativitet.
- Manuskriptudvikling og storyboarding
- Location scouting, tech recce og aftaler
- Casting af medvirkende og kontrakter
- Udarbejdelse af produktionsplan (call sheets)
03
Produktion
Uanset om vi skyder en stor reklamefilm, med et stort hold, eller har en enmandshær afsted, så går vi dedikeret til opgaven.
Filmproduktioner kan være hektiske, og tiden er ofte en modstander. At sige vi trives i det er måske at strække den, men vi er vant til at være i situationer, hvor der skal findes en vej imellem høje ambitioner og praktiske hensyn. Og vi finder altid vejen i fællesskab og i godt humør.
- High-end reklamefilm
- Enmandsopgaver
- Eventfilm
- Branded content
- Intern kommunikation
- Livestreaming
04
Postproduktion og aflevering
Det er i klipperummet, at alle trådene bliver samlet til én stærk fortælling. Og hvor vi arbejder med de finere nuancer i lyddesign og colorgrading for at give filmen den helt rigtige karakter.
Vi tror på en åben dialog gennem hele klippefasen, så I kan følge med i, hvordan idéen fra papiret transformeres til det færdige billede. Vi slipper ikke projektet, før alt sidder lige i skabet og er versioneret til de platforme, det skal leve på.
- Klipning
- Colorgrading
- Lyddesign & mix
- VFX
- Motion Graphics
- Grafik, titler og mastering til alle platforme
- Versionering